You are currently viewing Penge kan godt gøre lykkelig
Hvis man bruger pengene rigtigt, kan de gøre dig mere lykkelig

Penge kan godt gøre lykkelig

  • Post author:
  • Post category:Lykke
  • Post comments:0 Comments

Man siger godt nok, at lykken hverken er gods eller guld, men det passer ikke helt. Hvis man bruger pengene rigtigt, kan de faktisk godt gøre lykkelig. 

I de seneste par år har man opereret med en teori om penge og lykke der hedder adaptionsteorien. Helt basalt siger den, at vores forventninger og standarder justerer sig i forhold til, hvordan vores liv udspiller sig.

Derfor kommer spørgsmålet om penge og lykke i højere grad til at handle om, hvor lang tid det tager at vænne sig til en ny indkomstsituation, snarere end at det er den høje indkomst i sig selv, der gør lykkelig. Men lykken afhænger også af, hvordan man vælger at bruge sin indkomst.

Adaptionsteoriens dilemma

Ifølge adaptionsteorien opstår problemet, fordi man vænner sig til ens nye status. Derfor begynder man at hæve sine forventninger til sin livsstil.

Hvis man fx køber en ny bil, vil den på kort sigt give en større lykkefølelse, men på sigt vil man vænne sig til den og ønske sig noget nyt og bedre. I princippet bliver det faktisk et problem at være rig, fordi det er sværere at vænne sig til dårligere omstændigheder, hvis man pludselig går fra rig til fattig.

Alligevel er der undersøgelser som viser, at mennesker med høje indkomster i gennemsnit er lykkeligere end mennesker med lave indkomster. Det indikerer måske, at vi ikke vænner os 100 procent til det nye forbrug, men det kan også have noget at gøre med vores mind-set. Fx fordi vi ikke har haft store forventninger til vores liv og derfor bliver lykkelige, fordi vores faktiske liv lever op til eller overgår vores forventninger.

Vælg oplevelser fremfor ny bil

Det er heldigvis ikke alt, vi vænner os lige hurtigt til. Undersøgelser viser nemlig, at vi ikke vænner os lige så hurtigt til forbrug på oplevelser som til materielle goder, fx. vaskemaskine eller bil osv.

Forskerne er næsten sikre på, at dette kan forklares ved, at oplevelser typisk foregår sammen med andre mennesker og dermed styrker de bånd, vi har til familie, venner, kolleger og bekendte.

Økonomisk usikkerhed giver ulykke

Et nyt svensk studie har for nylig konkluderet, at familier der har en god og sikker økonomi er væsentligt lykkeligere, end familier der kun har meget lidt tilovers, når de faste udgifter er betalt.

Det betyder nemlig, at der ikke er så mange muligheder i hverdagen for at komme væk og ud til de oplevelser der er så vigtige. Derudover er der også stor usikkerhed forbundet med en stram økonomi. Hvis vaskemaskinen for eksempel går i stykker, kan man være nødt til at skære endnu mere ned på de sjove udgifter til skade for lykkefølelsen.

Undersøgelser har også vist, at unge der har sat sig i håbløs gæld, får fysiske problemer som søvnbesvær, manglende appetit og depressioner, fordi de ikke kan overskue situationen. Derfor er det altid vigtigt at få professionel hjælp af en gældskonsulent hurtigst muligt, hvis man har gældsat sig.

 

 

 

Leave a Reply