Hvordan hænger det sammen, at DR i 2012 skriver “forældre er de mest lykkelige”, når de i 2015 skriver “forsker: lykken er ikke at få børn”?
Det virker jo umiddelbart en anelse selvmodsigende… Så hvad skal vi tro? Skal vi holde os fra at få børn for at blive lykkelige? Eller skal vi kaste os ud i forælderollen? I dette indlæg gennemgår vi noget af litteraturen på området.
Påstand 1: Forældre er lykkeligere end barnløse
Ifølge videnskab.dk peger et studie fra 2012 i Psychological Science på, at forældre er lige så lykkelige – eller lykkeligere – end mennesker uden børn. Det er ellers i modstrid med mange af de undersøgelser, der er blevet lavet tidligere, som bl.a. siger, at bekymringer og økonomiske usikkerheder skærer i forældrenes lykke.
I 2007 skrev Politiken fx. om et studie der viste, at arbejdende mødre finder mere glæde i at se TV og lave mad end de gør ved at tilbringe tid med deres børn.
Ifølge studiet, som videnskab.dk skriver om, svarede forældrene, at de var lykkeligere, mere glade og havde en stærkere følelse af mening med livet end barnløse mennesker. Derudover konkluderer studiet, at børnerelaterede aktiviteter er mere tilfredsstillende end tidsfordriv for voksne.
I undersøgelsen var der imidlertid en række forbehold:
- Småbørnsperioden er hård og besnærende for lykken
- Forældre i parforhold er lykkeligere end singleforældre
- Barnløse i alderen 17-25 år scorede højere på lykkeskalaen end forældre der var +26 år
- Gifte fædre i slutningen af 30’erne er lykkeligere end både mødre og barnløse
Påstand 2: Børn giver lykkebesnærende bekymringer
Som nævnt tidligere i dette indlæg har DR haft fat i en professor, Christian Bjørnskov, der siger til DR, at barnløse ifølge de fleste undersøgelser er lykkeligere end dem, der har hjemmeboende børn.
Ifølge professoren er det fordi, forældre sætter deres egne behov til side for børnenes skyld, og det går udover lykken. Han siger desuden, at mange par mere eller mindre bryder sammen pga. børnene og bliver skilt omkring det andet barn.
Derfor, siger han, vælger et stigende antal i dag i den vestlige verden ikke at få børn. Det mener han desuden, er blevet mere socialt acceptabelt end tidligere.
Hvorfor er der uoverensstemmelse?
Det lyder unægtelig ikke særlig videnskabeligt at have to SÅ forskellige påstande som i princippet kan være lige rigtige.
Hvorfor er det så svært?
Tja, det store problem er, at man ikke som sådan kan måle lykke – der findes jo ingen universel lykkeskala. Derfor bruger forskerne mange forskellige parametre til at måle på lykken i deres studier; nogle stiller de “store spørgsmål” om meningen med livet, mens andre spørger ind til konkrete begivenheder og handlinger der gør dem glade eller lykkelige.
Derfor er det helt umuligt at opnå en konsensus om spørgsmålet.
I studiet fra 2012 skriver forskerne bag fx., at de ikke med sikkerhed kan sige, at man bliver mere lykkelig af at blive forælder – de ved blot, at det er associeret med lykke og mening med livet at blive forælder. Men det er vidt forskellige ting ifølge forskerne, og derfor kan man ikke drage nogle konklusioner.
Så… Skal jeg få barn eller ej?
Ja, hvad i alverden skal vi nu konkludere? Nogle siger det ene, nogle andre noget andet…
I sidste ende er lykke jo nok en individuel sag. Alle mennesker er heldigvis forskellige – særligt hvad det angår! Nogle bliver lykkelige af succes på arbejdet, nogle af sport, nogle af rejser, nogle af børn osv. osv. I dag er der heldigvis mulighed for at vælge, uanset hvad man ønsker.
Hvis dit hjerte er ved at revne af stolthed, når det lille purk tager sine første og stavrende skridt henover gulvet – ja, så er børn jo uden tvivl lykken for dig! Og en stor del af det stress mange oplever ved at få børn, kan du måske undgå med lidt god gammeldags velforberedthed, fx. ved at have købt alt det nødvendige babyudstyr før den lille kommer til verden.
