Gang på gang bliver vi kåret som verdens lykkeligste land, når OECD ringer rundt og spørger, hvor glade vi er for vores liv som helhed. Men det er ikke sikkert, vi kan bruge resultaterne til noget.
Nye forskningsresultater viser nemlig, at der er stor forskel på, hvordan vi vurderer vores egen lykke, og hvordan andre vurderer vores lykke. Der er oven i købet forskningsresultater der indikerer, at vi fuldstændig har misforstået, hvad lykke er.
I dette indlæg vil jeg prøve at give en forklaring på, hvorfor danskerne gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste folkefærd.
Derfor kan Danmark være verdens lykkeligste land
Først og fremmest kan det virke underligt, at man overhovedet gider beskæftige sig med noget så diffust som lykke, men i dag er placeringen på OECD’s lykkerangliste faktisk blevet en slags indikator, for hvor godt et samfund er. I lande som Frankrig, England, Canada og Bhutan har man oven i købet brugt lykke som indikator for samfundsmæssige beslutninger.
Derfor er det også blevet en vigtig del af vores brand som land, at Danmark år efter år placerer sig i toppen af lykkebarometeret, når danskerne bliver bedt om at vurdere, hvor lykkelige de er (typisk på en skala fra 0-10).
Når psykologer, forskere og økonomer skal gætte på, hvorfor danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden, kommer der mange faktorer i spil. Ofte nævnes den store økonomiske lighed og rigdom i samfundet, velfærdssamfundet, som sikrer tryghed og sikkerhed, den politiske stabilitet og lave korruption, sammenhængskraften i samfundet og troen på andre mennesker. Men det kan også skyldes, at vi slet og ret har misforstået lykkebegrebet. Det mener i hvert fald ny forskning på området.
Lykkeforsker: vi har misforstået lykkebegrebet
Ifølge forskning.no mener den norske lykkeforsker Joar Vittersøe, at vi forveksler lykke med det at være tilfreds, når vi laver undersøgelser på området. Han mener nemlig lykke hænger sammen med at være engageret og opslugt af noget meningsfuldt og stræbe efter mere, snarere end det at være tilfreds. Derfor mener han kun, vi kan være rigtig lykkelige, hvis vi er utilfredse med noget – for af utilfredshed følger engagement.
Vittersøe illustrerer sin pointe med et forsøg, han har lavet, hvor han satte en gruppe testpersoner til at se en Hollywood film om en historisk personlighed, og en anden gruppe til at læse en artikel om den samme person. Efterfølgende viste det sig, at gruppen, som havde set filmen, var mere tilfredse, men ikke interesserede i at vide mere om personen. Gruppen, som havde læst artiklen, havde mere ambivalente følelser, men var interesseret i at vide mere.
Derfor mener han, vi skal passe på med at blive for tilfredse. Det er fint med behagelige oplevelser, men vi må ikke miste engagementet.
Overvurderer danskerne deres egen lykke?
I et andet nyligt publiceret studie i Journal of Happiness bad man 500 testpersoner fra Østrig om at vurdere deres egen lykke på en skala fra 1-11. Herefter vurderede forskerne, hvor de mente, de burde have svaret baseret på en række faktorer.
Der viste sig at være kolossale forskelle. En testperson placerede sig i kategori 10, mens forskerne placerede hende i gruppe 3. Ifølge forskerne selv kunne forskellene skyldes, at mange høje vurderinger var udtryk for, at testpersonerne ikke mente deres byrder var unormale eller gav grund til at beklage sig.
I et land som Danmark, hvor vi har janteloven til at hænge over hovedet, kunne man derfor godt forestille sig, at danskeren vil have en tendens til at svare lige lovlig positivt, når han skal vurdere sin egen lykke sammenlignet med eksempelvis en amerikaner.
Så summasumarum: danskerne er måske ikke så lykkelige, som vi går og bilder os selv ind.
