You are currently viewing Lev længere (og lykkeligere) med et kæledyr

Lev længere (og lykkeligere) med et kæledyr

De fleste mennesker kan godt lide dyr. De bidrager til familiehyggen, og rigtig mange familier har kæledyr, og det er der flere grunde til. For det første, så er det hyggeligt at have et kæledyr, og børnene kan lære meget af det. Men der er også en anden fordel ved det. Flere undersøgelser viser, at folk, der enten har hund eller kat, lever længere end folk, der ikke har nogen af delene. Faktisk har forskere påvist, at folk med forhøjet blodtryk har godt af at bo sammen med en kat. Nogle mennesker får desuden en stressnedsættende effekt af at have kæledyr – og nogle lever tilmed længere, viser undersøgelser altså også. Det kan der være flere grunde til.

Især hunde har gode effekter for mennesker

Specielt for de af os, der har hund, er der en række gavnlige effekter. Dét, at lufte hunden, betyder, at vi får rørt os mere, end vi normalt ville gøre det, og det kan altså have rigtig positiv indflydelse på vores liv – især for ældre mennesker, der får rørt sig på denne måde. Det er dog ikke kun de ældre, der får noget ud af at bo sammen med et kæledyr. Børnene har også godt af det, da det kan lære dem om grænser eksempelvis. Et dyr siger ikke stop, og derfor bliver det nødt til at vise det. På den måde lærer barnet at tyde kropssprog, hvilket kan have betydning for barnets samvær med andre børn. Det gavner altså det sociale liv.

Herudover gavner kæledyr også imod ensomhed, isolation og depression, som især ældre får, når de er alene. Hunden kan både holde et menneske ved selskab, men der findes også deciderede servicehunde, hvis funktion er, at hjælpe mennesker med at udvikle sociale færdigheder; at lufte hunden kræver meget tid udenfor samt færden blandt andre mennesker.

Det forpligter at have kæledyr

Det forpligter at have en hund, og det er en stor beslutning, man skal tage, hvis man vil have et dyr. Man skal først gøre op med sig selv, om man virkelig har tiden til det? Man kan eksempelvis ikke bare lige tage på ferie uden at have hunden med. Heldigvis kan man dog få transporttasker til hunde, så der er hjælp at hente, hvis man skal ud at rejse. Inden man anskaffer sig et kæledyr, b’r mn tænke lidt over sin fremtid. Kan man klare at have et kæledyr, og har man råd til det? Er der andre begrænsninger, der bør påvirke beslutningen? Det er vigtigt, at man er sikker på, at man har både kompetencerne, viljen og midlerne til, at kæledyret får et lykkelig og godt liv.

 

 

 

 

 

Leave a Reply