Hvad er et lykkeligt liv egentlig? Det er der nok ikke nogen der kan svare på, da lykke er afhængigt af, hvem man er. For nogen er lykken at ligge og dase på en strand, for andre er det at knokle igennem i sin egen virksomhed, mens det for andre er noget helt tredje.
Selvom det er det mest krævende og besværlige i hele verden, så er det at få børn for rigtig mange nøglen til lykke, og noget der fuldender livet. Der er da også rigtig mange, der mener, at det at få børn er hele meningen med livet, da det er manges overbevisning, at vi er her på jorden for at føre livet videre.
At få børn er forbundet med et nyt ansvar, som man ikke har kendt til inden man fik børn, pludselig handler livet om stofbleer, babymos, barnevogne og ting man aldrig havde skænket en tanke tidligere. For nogen er det noget der falder helt naturligt, og det giver god mening, at omdrejningspunktet i livet lige pludselig er et lille nyt væsen, mens det for andre falder alt andet en naturligt.
Det store spørgsmål er altså, om børn er lykken eller ej, og der er undersøgelser, der peger i begge retninger. En lykkeforsker og professor ved Århus Universitet ved navn Christian Bjørnskov har overfor DR eksempelvis udtalt at dem der ikke har børn ofte er mere lykkelige end dem der ikke har børn. Det skyldes dog ikke, at de har børn, men at de bekymrer sig mere omkring deres børn, hvilket kan sætte en bremse for at føle sig lykkelig. Faktisk er der en tendens til at forældre bliver mere lykkelige, når deres børn flytter hjemmefra, ikke fordi de flytter hjemmefra, men fordi at en masse bekymringer flytter med dem.
Så selvom alle der har børn nok vil sige, at det er lykken at sætte liv i verden, så er der altså en del der tyder på, at det ikke nødvendigvis er den endegyldige sandhed.
