You are currently viewing Sæt pris på livets glæder

Sæt pris på livets glæder

Snart er sommeren ovre og efteråret nærmer sig. Hvis du kan mærke, at det får din glæde og begejstring til at dale bare en lillesmule, så frygt ej: Du er ikke alene, og der er en løsning! En af de ting der har stor indflydelse på vores humør, er vores daglige tanker. Hvis vores første tanke altid er ”øv hvor træls” hver gang vi ser en grå sky, skal der ikke meget til, før sindsstemningen daler, når vi bevæger os ind i de kolde måneder. Ved at fokusere på de positive ting i livet får vores humør også et positivt boost.

Fødselsdag er undervurderet!

En ting i livet som vi bliver mindre begejstret for jo ældre vi bliver er fødselsdagen. Kan du huske tilbage til en fødselsdagsfest da du var barn? Hele ugen op til glædede man sig. Mor bagte boller og lagkage, man fik gæster og man fik lov til at blive sent oppe. Når man har fødselsdag som voksen er det ofte præget af en vis opgivenhed over at skulle planlægge, invitere-og være vært for en masse gæster – og glem ikke oprydningen. Hvad med at få lidt af barneglæden tilbage på fødselsdagen? Gør livet nemt og bestil mad udefra. Spørg din mor om ikke hun vil lave den lækre lagkage fra da du var barn. Pynt hele hytten op med festlig fødselsdagspynt og mærk, hvordan de sprudlende farver og lys gør godt for humøret.

Find lykkelige momenter i hverdagen

Desværre kan man jo ikke have fødselsdag hver dag. Derfor er det især vigtigt at kunne skrue glæden op i hverdagen. En ting man ikke tænker over, er at give komplimenter. Man bliver glad i låget af både at få-og give glade ord med på vejen. Næste gang du ser en person med et dejligt smil eller en flot stil så tøv ikke med, at sig det højt. Det gør begge jeres dag bedre. Derudover er det aldrig spildt tid at meditere eller gå en tur. En af de vigtigste vaner er at prioritere dig selv. Det betyder også, at man ikke skal få dårlig samvittighed over at sige nej til en bio tur med veninderne, når man egentlig hellere vil sidde derhjemme med sin fodspa foran Netflix.

Leave a Reply